Hvilken terapiform matcher den, jeg er?
Det kan føles drænende ikke at vide, hvilken terapiform der passer bedst til dig – især hvis du bare har lyst til at skrige angsten ud og give op midt i alle de mange tilbud. En god måde at gøre det mere overskueligt på er at lave en plan:
Skriv en liste over to-tre terapiformer, du kunne overveje.
Undersøg dem nærmere, og noter de fordele og ulemper, du ser ved hver.
Vælg den terapiform, du tror passer bedst til dig.
Det er vigtigt at huske, at det ikke er afgørende at vide på forhånd, hvilken metode der passer bedst til dig. Er du i tvivl, kan du starte med en terapeut, der arbejder bredt, og sammen finde den metode, der passer bedst til dig.
Herunder finder du korte forklaringer på kognitiv terapi, psykoterapi og metakognitiv terapi – tre af de mest udbredte tilgange.
Research & Terapi
Kognitiv terapi
-
Den kognitive terapiform er den mest udbredte inden for terapeutisk behandling.
Med den kognitive metode forholder man sig aktivt til sin angst, sine følelser og sin adfærd. Man arbejder med at justere sin tilgang til disse – eksempelvis ved at stille spørgsmål som: Hvordan reagerede jeg? Hvad følte jeg? Hvad gjorde jeg bagefter? Man tapper så at sige ind i sine tankemønstre og forsøger gradvist at ændre adfærden i situationen, indtil nervesystemet over tid regulerer sig selv, og hjernen lærer ikke at fokusere på angsten.
Et eksempel kunne være:
Du oplever panikangst i bilen på vej hjem fra arbejde. I stedet for at fokusere på de fysiske symptomer, øver du dig i at tælle, hvor mange sorte biler der passerer dig.Uanset hvilke kognitive redskaber man bruger, er det grundlæggende i metoden, at fokus flyttes væk fra angsten. Det hjælper dig med at navigere ud af ængstelige følelser og negative tanker, indtil hjernen over tid automatisk lærer at rette opmærksomheden mod noget andet.
*Oplever du svær angst eller depression som følge af en traumatisk hændelse, er det vigtigt du kontakter egen læge eller psykolog for nærmere afklaring.
Metakognitiv terapi
-
Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, men har på kort tid vist sig at være både effektiv og resultatorienteret, især når det gælder hurtigere bedring.
I modsætning til kognitiv terapi går den metakognitive tilgang i en anden retning. Her handler det nemlig om at lære ikkeat gå ind i ængstelige følelser og negative tanker, men i stedet lade dem være og give nervesystemet mulighed for selv at finde ro.
For nogle kan denne metode føles uvant, især hvis man er vant til at forholde sig meget aktivt til sine tanker og følelser. At skulle lære at gøre det modsatte kan virke som en stor omstilling. Men et metakognitivt forløb er – ligesom et kognitivt – altid tilpasset den enkelte. En god terapeut sørger for, at tempoet passer til dig, og I evaluerer løbende sammen, så du hele tiden har indflydelse på processen og på, hvor hurtigt I går frem.
Find din metakognitive terapeut
*Oplever du svær angst eller depression som følge af en traumatisk hændelse, er det vigtigt du kontakter egen læge eller psykolog for nærmere afklaring.
Psykoterapi
-
Har du oplevet svære livsændringer, traumer, sorg, skilsmisse, sygdom eller lignende, kan det være en god idé at få bearbejdet dette og supplere enten kognitiv eller metakognitiv terapi med mere dybdegående samtaleterapi.
I løbet af livet kan vi alle blive udsat for traumatiske oplevelser, som sætter sig fast i hukommelsen – og det er vigtigt ikke at undertrykke dem.
Din terapeut eller psykolog kan hjælpe dig med at klarlægge, hvilken form for terapi der passer bedst til dig. Uanset om du arbejder med en kognitiv eller metakognitiv metode, kan terapien suppleres med samtaleterapi, som hjælper dig med at bearbejde svære livserfaringer på et dybere plan.
*Oplever du svær angst eller depression som følge af en traumatisk hændelse, er det vigtigt du kontakter egen læge eller psykolog for nærmere afklaring.
Brug for et godt råd fra andre, der har angst?
Join emocionCONNECT og spørgsmål til fællesskabet om terapiformer og behandlingsforløb.