Tvangstanker er de påtrængende idéer, billeder eller indskydelser, der gang på gang dukker op i bevidstheden, næsten som uvelkomne gæster, man ikke kan slippe af med. Det kan være frygt for at skade sig selv eller andre, bekymringer om smitte eller kemikalier, konstant tvivl eller et stærkt behov for, at alting står helt rigtigt og symmetrisk. Tankerne kan føles både pinlige og udmattende, fordi de er så svære at skubbe væk.

Tvangshandlinger og ritualer følger ofte efter tankerne. Det er gentagne handlinger eller mønstre, som udføres for at dæmpe den uro eller frygt, tankerne skaber. På den måde bliver de en slags sikkerhedsnet, selvom de nogle gange kan fylde meget i hverdagen.

For mange år siden blev OCD betragtet som en sindslidelse, men i dag regnes den som en form for angst. Alligevel sidder forestillingen om, at OCD er en “rigtig” sindslidelse, stadig dybt i mange menneskers bevidsthed, og mange forbinder lidelsen udelukkende med at vaske hænder eller frygten for smitte. Virkeligheden er dog langt bredere.

Temaerne i OCD spænder så vidt, at nogle med lidelsen endda fejldiagnosticeres med almindelig angst. Ikke alle oplever tydelige tvangshandlinger; nogle udspiller sig mere mentalt, fx ved at gentænke den samme tanke igen og igen for at forsikre sig selv om, at der ikke sker noget frygteligt. Det, der kendetegner OCD, er netop, at tankerne om de samme frygtede scenarier er vedvarende og påtrængende i en sådan grad, at de kan fylde hele ens bevidsthed.